Israels Netanyahu fremlagde forfalskede dokumenter for FN

Af Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning

Den 24. september fremlagde Israels premierminister Benjamin Netanyahu i et forsøg på at "bevise holocaust" for FN dokumenter, der ved nærmere undersøgelse viser sig at være forfalskede.

Netanyahu_FN_Document01

Først viste Netanyahu en side fra den såkaldte Wannsee-protokol. Det var nærmere bestemt første side af følgeskrivelsen. Han spurgte, om det var en løgn. Han burde have fortalt, at denne skrivelse foreligger i to NÆSTEN ens kopier. De to kopier er gengivet side om side i Ernst Gauss: Grundlagen zur Zeitgeschichte, Tübingen 1994, s. 190 og 191. Begge præsenterer sig som kopier af én og samme (nu tabte) original, som, efter et stempel at dømme, skal have været modtaget af det tyske Udenrigsministerium den 2. marts 1942. Skrivelsen består af maskinskrift og håndskrift. Ser man nærmere efter, er det indlysende, at skrivelsen er skrevet med to forskellige maskiner, og at den håndskrevne passus som helhed er identisk på begge. Den håndskrevne enhed er altså overført fra den ene skrivelse til den anden (evt. fra en tredje, nu ukendt, til begge). Det dokument, som Netanyahu ses med i hånden ovenfor er altså en kombination, en kollage - som hvis man klippede hovedet af den iranske præsident og klæbede det på kroppen af den israelske præsident, eller omvendt.

Netanyahu påstod dernæst, at det af skrivelsen fremgik, at tyskerne ved mødet i Wannsee havde besluttet at myrde 6 millioner jøder. Alle, der har studeret dokumentet nøjere, indrømmer, at dette ikke passer. Den israelske historiker Yehuda Bauer har erklæret, at "Offentligheden gentager igen og igen den dumme historie om, at udryddelsen af jøderne blev besluttet i Wannsee." Ifølge Bauer var Wannsee et møde, men "næppe en konference" og kun "lidt af hvad, der blev sagt dér, blev udført i praksis"¹. Hertil kommer, at der intet står om massemord i dokumentet, hvis ægthed også er yderst usikker.

Når Netanyahu derfor spurgte forsamlingen og alverden, om dette var løgn, da kan svaret kun være: Ja, det er løgn, at dette dokument beviser holocaust.

Netanyahu_FN_Document02

Dernæst viste Netanyahu nogle byggetegninger af Auschwitz, som han havde modtaget under et besøg i Berlin i august 2009. Også her spurgte han, om disse tegninger var løgn. Svaret er, at tegningerne er ægte nok, men, at det er løgn, at de beviser eksistensen af gaskamre og massemord. En af tegningerne viser et aflusningsgaskammer, som ingen vil påstå blev benyttet til at henrette andet end lus. Selv jødiske forskere, som Robert Jan van Pelt indrømmer, at tegningerne, der slet ikke er nye, slet ikke beviser holocaust i betydningen af massemord på jøder².

Netanyahu sagde også, at tegningerne var forsynet med Himmlers underskrift. Sandheden er, at der er noget krimskrams, som kan tydes på mange måder. Den jødiske forsker Robert van Pelt, mener ikke, at man kan slutte sig til at der er tale om Himmlers signatur³. Og selv om signaturen skulle være ægte, så ville det blot tyde på, at Himmler havde godkendt nogle byggetegninger.

Endelig omtalte Netanyahu en jøde, der for kort tid siden havde fremvist en tatovering på sin arm. Vedkommende var altså ikke blevet udryddet. Hvordan kan en levende mand være bevis på en død mand - eller på millioner døde mennesker?

Netanyahu fremlagde altså tre beviser for holocaust, der alle viste sig at være falske. Han kan næppe have været uvidende herom, for alle forskere er enige om, at der ikke er tale om beviser for massemord i gaskamre. Man må derfor konkludere, at Netanyahu har gjort sig skyldig i et forsøg på bedrag - en form for frækhed, som med et jødisk udtryk hedder chutzpah. Gik den, så gik den, men den gik ikke! Frækheden toppede, da Netanyahu appellerede til tilhørernes "anstændighed", og fordømte enhver, der ikke var enig med ham. Dermed gjorde han sig selv skyldig i en stor uanstændighed.

Sammenfattende kan man sige følgende. Irans præsident har ved flere lejligheder offentligt erklæret, at holocaust er en myte eller en løgn. Denne påstand anses fra jødisk side for at være så farlig for det jødiske folk, at den må bekæmpes med alle midler. Dette sker også. Man må derfor formode, at Netanyahu har valgt de bedste modbeviser for at gendrive den iranske præsident. Hele verden har nu set, hvilke bevismidler, Netanyahu anså for de stærkeste.

Vi har set, at de bedste bevismidler har vist sig at være værdiløse. Netanyahu fastslog blot, at tyskerne byggede Auschwitz-Birkenau, at de holdt møde om deportationen af jøderne fra Europa, at jøder undertiden fik en tatovering, men overlevede. Forskere har allerede for længe siden fastslået, at mange jøder blev deporteret fra Europa, og at mange af dem blev bragt til Auschwitz. Nogle blev tatoveret, mange overlevede. Tager man altså Netanyahu på ordet, så betyder holocaust eksistensen af Auschwitz-Birkenau og deportation af jøder.

Selv ikke den iranske præsident kan have noget at indvende mod en sådan definition. Følgelig er der ingen grund til at forbande ham for at benægte noget, han slet ikke benægter. Den måde, hvorpå Netanyahu forsøgte at bevise sin påstand om holocaust som massemord på millioner af jøder i gaskamre efter ordre fra højeste sted, er slet ikke utypisk.

I Danmark blev der for en halv snes år siden oprettet et særligt institut (DIIS - Dansk Institut for Internationale Studier) med det hovedformål, at bevise eksistensen af holocaust som defineret ovenfor. Et utal af danske "eksperter" har forsøgt at bevise, at holocaust er mere og andet end en myte. Mange har forsøgt, men ingen har til dato haft heldet med sig. Man har henvist til gamle sko, til noget, der ligner et rustent brusehoved, til nogle usynlige huller i et betontag, til tilståelser frembragt ved tortur, til lig, der blev kremeret på fem minutter ("minutlig"), til selvantændende mennesker ("tændstikmennesker"), der brændte af sig selv osv. osv.

Alt dette beviser jo blot, at holocaust er smudsig sniksnak - en myte, akkurat som Irans præsident til manges forargelse med rette har fastslået.

Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning har i tidens løb gentagne gange påpeget, hvorledes myndigheder og personer i betroede stillinger forsøger at føre befolkningen bag lyset. Der er efterhånden så mange eksempler herpå, at disse forsøg udgør en yderst alvorlig trussel mod selve det demokratiske eksperiment. Det er bekymringen herover, sammen med massemediernes tavshed, der udgør motivet til at vi befatter os hermed.

Publiceret den 22.09.2009

Noter

(1) The Canadian Jewish News (Toronto), den 30. jan., 1992, s. 8.

(2) http://www.haaretz.com/hasen/spages/1035958.html

(3) http://www.haaretz.com/hasen/spages/1035958.html