Links med information om holocaust
Heldigvis er holocaust massivt dokumenteret og der er langt flere sandfærdige hjemmesider end manipulerende hjemmesider med negatiosnisme. Vi kan anbefale at søge informationer om holocaust på: www.holocaust-uddannelse.dk som ved hjælp af spørgsmål som underoverskrifter giver svar på hvad holocaust er, baggrunden for hvorfor nazisterne rettede deres vrede imod jøder og andre minoritetsgrupper i samfundet og senere slog dem ihjel. Der forklares hvordan og hvor folkemordet fandt sted samt hvem der var ansvarlige og hvem der stod for at udføre drabene. Siden giver et hurtigt overblik og er ikke informationstung. Wikipedia kan ligesom ovenstående hjemmeside give et hurtigt overblik over holocaust, og ved at klikke på ord som Adolf Hitler, koncentrationslejr, Romaer med videre kan man søge mere information i den retning man ønsker. www.denstoredanske.dk giver ved en søgning på ordet holocaust en lidt mere fyldestgørende forklaring end de to ovenstående, og her er det ligesom på Wikipedia muligt at klippe på nøgleord søge yderligere informationer. www.faktalink.dk som er udviklet af bibliotekerne giver en god forklaring af hvad holocaust var, og der er opgivet kilder www.folkedrab.dk er udgivet af Dansk Institut for Internationale studier og indeholder forskellige emner som før, under og efter holocaust. Der findes også information om den mindre kendte del af holocaust som foregik i Nordafrika. De andre folkedrab, som har fundet sted i historien er også beskrevet. Der er materiale af undervisningskarakter at finde ligesom et afsnit, som hedder test din viden. På siden findes en grundig kildebeskrivelse, og sidst men ikke mindst behandles emnet om holocausts betydning for nutiden. www.ushmm.org er en engelsksproget hjemmeside for United States holocaust memorial museum som indeholder virkelig mange informationer opdelt efter emner. Der er også mange fotos og små filmbidder, heriblandt interviews med nogle af de ofre, som overlevede holocaust. Dette gør historien mere nærværende. En unge hollandsk jødisk piges dagbog, som blev fundet og udgivet efter Anden Verdenskrig er et meget gribende og stærkt vidnesbyrd. Det lykkedes pigen og hendes familie med hjælp fra naboer at gemme sig for nazityskerne på et loft i cirka 1½ år inden de blev fundet og deporteret til en koncentrationslejr, hvor de døde. Endelig er der også decideret undervisningsmateriale.