Hvad betyder vort logo og vort motto - dørene gik indad?
Af Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning
Forestil dig et af de rædselsscenarier vi alle er blevet flasket
op med.
Tusinder af uskyldige jøder bliver af sadistiske nazister
proppet ind i gaskamrene. Nazister i langskaftede støvler og med
armbind, bælte og skrårem aser og maser for at få de sidste ind,
før dørene lukkes hermetisk.
Så ser vi lige på de gaskamre, man med ansigtet lagt i de rette
folder fremviser i Auschwitz. Dørene gik indad. Hvis du tror, vi er
fulde af løgn så klik
her. Da ser du den originale konstruktionstegning af det,
de siger var gaskammeret. Det er sidebygningen i midten, du skal
bemærke. Tilbage til rædselsberetningerne.
Så strømmer gassen ud. Og jøderne dør og ligene ligger hulter
til bulter i det frygtelige gaskammer. Mon de døende jøder har vist
så meget hensyn, at de har undladt at lade sig krepere netop i
døråbningerne?
For ellers kan det blive noget problematisk for de efterlevende,
jøder som nazister at få dørene op igen, så man kan slippe af med
kadaverne.
Selvfølgelig kan man smadre dørene, men hvis det nu skal foregå
i døgndrift, som vi har fået det fortalt, ja så svarer det jo ikke
rigtig til den tyske effektivitet.
Derfor. Næste gang, du møder en person, der siger, at han eller
hun for alvor tror, at der blev gasset jøder, da skal du blot
spørge: Er det rigtigt, som tegningerne viser, at dørene gik
indad?
Lav et print af vort logo. Gerne i stor størrelse. Det pynter på
enhver opslagstavle.
Hvis du vil have vort logo tredimensionelt, så klik her og du får et herligt klippeark lige til at
printe ud. Det eneste, du behøver, er en saks og en limstift.
Hvis du vil gøre dit gaskammer lidt mere personligt, kan du
farvelægge det.
En forklaring: Cirkus Holocaust
Højt ærede publikum, mine damer og herrer. Således indleder en
rigtig cirkusdirektør sin forestilling. Om det så skal opfattes som
en cirkusforestilling eller slet og ret en farce, må være op til
den enkelte. Hør blot.
Den 12. marts 2006 var der i Program 1 fra Danmarks Radio en
udsendelse kaldet
Alle tiders historie. Den handlede om holocaust og som
særlig sagkyndige medvirkede de to kendte holocaustpropagandister
Jacques Blum og Eva Bøggild. De blev konfronteret med Selskabets
logo og mottoet Dørene gik indad.
Det var så ganske tydeligt, at de forinden havde været ganske
forfærdede over vor påstand om, at dørene gik indad og i håb om en
gang for alle at lukke kæften på de forfærdelige
holocaustbenægtere, som de ynder at kalde os, allerede sidste år
havde spurgt om denne påstands eventuelle rigtighed på
holocaustmuseet i Auschwitz og desværre for dem, havde svaret
været, at det gjorde de da rigtignok, hvilket Eva Bøggild nu
fortalte lytterne.
Men det betød ikke så meget, for Jacques Blum, der som jøde
kender til jødisk mentalitet bedre end nogen, havde svar på rede
hånd. Og det er her tanken om Cirkus Holocaust kommer ind i
billedet. Jacques Blum fortalte nemlig, at jøderne i gaskamre
automatisk fjernede sig fra dørene og i stedet søgte mod midten,
hvor de så trampede oven på hinanden og til sidst dannede en
pyramide, hvorved det var ganske enkelt og uden besvær at åbne
dørene til de frygtelige gaskamre. Al dette fordi gassen var
tungere end luften. Tænke sig engang, at de tyske
gaskammerkonstruktører havde beregnet dette i forvejen og derfor
lod hånt om enhver normal tænkemåde og lod dørene gå indad.
Hvor blev jøderne så af?
Jeg kunne ikke falde i søvn og begyndte at tælle får. Snart
faldt jeg til ro og drømte om får hele natten. Nu var det ikke
længere et får ad gangen, der sprang over gærdet, men fårene kom
myldrende i mængder som vrimlende sneflokke, så der måtte tælles ti
tusinde ad gangen. Det blev til seks millioner. Så ringede det på
døren. Søvndrukken væltede jeg ud af sengen og lukkede op. Der stod
min nabo og spurgte, om han kunne låne to æg. Han fik to æg fra
køleskabet.
Nu stod jeg tilbage med en tom fornemmelse. Alle fårene var væk.
Hele min enorme rigdom, seks millioner får var taget fra mig. Det
eneste, som var tilbage og som kunne minde om får, var en gammel
ulden strikkebluse med huller på albuerne.
Ved min nabos egoistiske handling havde jeg mistet alt. 6
millioner får, som alle var mine. Jeg kan aldrig tilgive ham for at
være skyld i min ulykke og mit enorme tab. Han og hans afkom i ti
led må sone denne forfærdelige udåd og til evig tid betale
erstatning, for hvad han har gjort.
Indvendinger? Jamen det er sådan jøderne gør, når de kræver
medlidenhed, soning og erstatning for de seks millioner jøder, der
aldrig har eksisteret andet end i deres frie fantasi. Bortset fra
naturlig afgang (og tilgang) var de jøder, der fandtes før, stadig
i live bagefter. De allierede undgik nemlig at bombe
koncentrationslejre. Derfor var de også de sikreste steder i
Tyskland at opholde sig.
De manglende jøder har aldrig eksisteret.
Hvad så med alle vidneberetningerne?
Vi kan dele vidnerne op i flere grupper alt efter hvor inhabile
de er. Enhver jøde er i sagens natur inhabil. Det er enhver tysker
så også. De indrømmelser, der fremkom fra tysk side under
Nürnbergprocessen skete alle under tortur. Og den slags udsagn er
der almindelig enighed om, ikke har nogen værdi.
Så har vi krigens tre store sejrherrer, De Gaulle, Eisenhower og
Churchill. Efter krigen kappedes de om at skrive de tykkeste
flerbindsværker om deres bedrifter. De glemte alle tre at skrive om
gaskamre. Om det var fordi de anså sådant for en bagatel eller om
de aldrig havde hørt om dem, ja den detalje behøver vi ikke
diskutere.
Så var der dronning Ingrids broder Folke Bernadotte, ham med de
hvide busser, der reddede jøder ud af Tysklands ruiner i krigens
sidste dage. Han om nogen kunne gå ud og ind gennem samtlige tyske
lejre, som det passede ham. Han skrev en bog, der udkom i
slutningen af 1945. Han havde set mange rædsler, men gaskamre og
systematisk folkemord omtalte han ikke.
Jøderne myrdede ham i 1948 netop som gaskammerhistorierne
begyndte at blive populære at fortælle. Han stod i vejen for dem,
for hvis en kongelig person ville benægte deres kære holocaust,
kunne de jo ikke hæve de enorme beløb, som de i årenes løb har
stjålet fra Tyskland.
Så den med vidnerne går heller ikke.
Hitler har jo selv sagt, at jøderne skulle myrdes!
Nej han har ikke. Hverken i Min Kamp eller i noget
andet dokument, har han sagt eller skrevet, at hele det jødiske
folk skulle myrdes. At samtlige krigsdeltagende lande, herunder
også England, USA og ikke mindst Sovjetunionen uden skrupler
henrettede de, der blev anset for at udgøre en sikkerhedsrisiko for
deres krigsførelse, skal der næppe herske tvivl om. Men jøderne i
konzentrationslejrene udgjorde ingen risiko for krigens udfald.
Den opmærksomme holocausttroende vil nu triumferende udråbe det
forfærdelige ord Endlösung. Ordet er for den holocausttroende
forfærdeligt, fordi det lugter langt væk af død og ødelæggelse. For
os er ordet forfærdeligt, fordi det er udnyttet som et plumt
propagandaudtryk og ved ikke at oversætte det til dansk, får det
denne forfærdelige klang.
Oprindelsen til brugen af ordet i forbindelse med jøder, er
jøderne selv. Det var zionistføreren Theoder Hertzl, som anvendte
det i spørgsmålet om, jøderne ved assimilering, altså ved giftermål
med kristne, som folk skulle gå i opløsning eller om de skulle
arbejde for dannelsen af en særlig jødestat. På tale var foruden
ønskedrømmen Palæstina også nævnt øen Madagaskar, et område i
Brasiliens jungle og et område i Sibirien.
Ved den meget omtalte Wannseekonference i 1942 blev ordet
benyttet i diskussion om, hvor man mest passende for alle parter
kunne anbringe jøderne. Altså at finde et landområde, hvor de i
fremtiden kunne leve deres eget liv. Udryddelse og mord ved gas,
kugler eller andre raffinerede metoder kom ikke på tale. De
begreber er ene og alene skabt af jødisk fantasi.
Jamen, man har jo fundet fakturaer på gasleverancer.
Ja, det er rigtigt. Gasarten hedder Zyklon B. Producenten
pralede i annoncer med, at den var uskadelig for mennesker. I
lejrene blev den ene og alene anvendt til desinfektion af klæder og
lignende for at mindske risikoen for epidemier.
Jamen vi har også jo set både film og billeder.
Ja, det har vi også. Allerede i 1945 blev samtlige tyskere ved
hjælp af de allieredes geværkolber tvunget ind i biograferne for at
se rædselsfilm. Mærkeligt er det, at de selv samme jøder går igen i
forskellige film, hvor de pludselig optræder i helt andre roller.
Så mon det ikke snarere er Hollywood end holocaust?
Vi kender også til en rædselsfilm, hvor nazisterne brænder
levende mennesker i koncentrationslejre. Uheldigvis var en af de
forfærdelige tyskere, der blev tvunget til at se filmen, læge. Han
genkendte sig selv oppe på lærredet. Han havde aldrig været i nogen
lejr, men erindrede situationen. Han ydede lægehjælp under de
allieredes bombardement af Dresden.
De forfærdelige film der findes, hvor enorme bunker af lig
maskinelt fejes ned i kæmpemæssige massegrave kan ikke være fra
koncentrationslejre, idet man forgæves har søgt efter sådanne
grave. Og intet tyder på, at det er jødelig. Hvis "nazisterne"
skulle skjule deres "forbrydelser" var det jo ikke just metoden.
Ofrene kan således kun være civile tyskere myrdet i sejrherrernes
bomberegn.
Spørg den statsfinansierede propagandacentral www.holocaust.dk
om de kan levere et fotografi eller en originaltegning af et
gaskammer beregnet til at udrydde jøder og andre. Så får du en
sludder for en sladder. God fornøjelse.
Hvordan kan I benægte eksistensen af koncentrationslejre, når
de eksisterer som museer og med deres krematorier fremstår i al
deres gru?
Det gør vi heller ikke og har aldrig gjort det. Der er nu engang
forskel på en koncentrationslejr og så systematiske mord. En stabel
sko, en bunke hår og andet ragelse er ikke bevis på, at ejerne er
blevet myrdet. Sjovt nok glemmer rundviserne systematisk at
fremvise teatret, bordellerne og swimmingpoolen. Krematorier findes
så vidt vi er underrrettet også i hver eneste dansk købstad. Og
selvfølgelig var der da dødsfald. Men at krematorierne i lejrene
skulle have kapacitet til de astronomiske tal, der udslynges,
svarer til at tømme Atlanterhavet med et sugerør.
Iøvrigt var det englænderne, som opfandt og først anvendte
koncentrationslejre. Under 2. verdenskrig i frihedens land
USA smed man i første omgang samtlige derboende tyske statsborgere
i koncentrationslejr. Dernæst røg, sorteret efter race, alle
japanere, uanset om de havde erhvervet amerikansk statsborgerskab,
samme vej.
Du kan være evig forvisset om, at der sidder mere end et
fodboldhold og lurer på at kunne tage os på fersk gerning i bare en
usandhed og så skrige det ud til alverden. Der er de toneangivende
jøder, de statsbetalte holocaustagitatorer, den aktive venstrefløj
og de kulturradikale. Af bare ærgrelse over, at de ikke på den måde
har formået at få skovlen ind under os, håber de nu i stedet at få
vore ytringer gjort strafbare.
At være aktiv revisionist og kæmpe mod den etablerede
holocaustindustri er som at deltage i et avanceret skakspil. Vore
modstanderes "bønder og officerer" er blandt andet verdenspressen,
Hollywood og andre medier samt diverse regeringer, som efter krav
fra jøder sætter vore "officerer" i fængsel, hvorefter de selv
samme jøder hovmodigt kalder dem kriminelle. Vi har indtil videre
stort set kun internettet som kampmiddel. Alligevel føler vi os
overlegne, når vi bemærker hvordan holocaustindustriens
propagandacentraler defensivt hele tiden som følge af vore angreb,
når vi siger "skak", med påskud om "ny forskning" er nødsaget til
at skifte forklaring for ikke at blive erklæret skakmat.
Holocaustindustriens vigtigste forskning er nemlig med rædsel i
sindet at følge med på de forskellige revisionistiske sider og så
tilpasse en ny forklaring til deres store løgn. Hver gang en
forklaring ændres, mister de en af "bønderne".
Ordet holocaust betyder brændoffer, hvilket til stadighed under
de forskelligste former dyrkes i det gamle testamente. Det eneste
brændoffer jøderne i nyere tid har måttet yde, forekom fra 1933, da
det tyske folk indså, det igennem degenererende jødiske og jødisk
inspirerede bolchevistiske skrifter var blevet vildført og derfor
ad frivillighedens vej gjorde ende på denne forsmædelse og til
jødernes store forfærdelse kastede sådanne skrifter på bålet under
ledsagelse af festlig marchmusik.
Vi har til dato kun fået en eneste seriøs klage i anledning af
vor afsløring af holocaustsvindelen. Det var fra en tidligere
nazist, som sagde, at det var vores skyld, at han ikke var nazist
længere. For hvis Hitler ikke havde myrdet jøder, ja så var han jo
ikke en skid (han brugte det udtryk) bedre end alle de andre. Og
det måtte vi sådan set - ud fra hver vore forudsætninger -
give klageren ret i.
Og hvis du så stadig tror, der blev gasset jøder, kan vi give
dig de bedste anbefalinger, som skulle kunne give dig mulighed for
at tjene et par ekstra håndører ved at gå et par jøder til hånde
hver eneste lørdag.
Holosangen
For at formidle et budskab til mange forskellige mennesker er
forsimplinger nødvendige. Den franske revolution i 1789 fik først
sin store opbakning, da folket i fællesskab gik syngende gennem
gaderne. Marseillaisen, som de sang, kendes endnu af hvert et
barn.
Vi har også vores sang. Holocausttilbederne vil så gerne have
alverdens mennesker til at græde over de frygtelige ugerninger, de
påstår, har fundet sted. Da vi forlængst har gennemskuet deres
påstande som uholdbare og propagandistiske, har vi valgt at synge
vor sang på den mest lystige melodi, vi kender. Syng med!
Holosangen
Mel.: She'll
Be Coming 'Round the Mountain
Det er løgn, hvad de fortæller hver en sjæl,
når de siger jøderne blev slå't ihjel.
Gas sku' smides ind i rummet,
men et hul er ikke fundet.
Det er løgn, hvad de fortæller hver en sjæl.
Der var ikke nogen jøder, som fik gas,
for i kam'ret var der ikke megen plads.
Dørene kan ej fungere,
fordi ligene blokerer.
Der var ikke nogen jøder, som fik gas.