Holocaust fakta:

Holocaust er navnet på et folkemord begået af Nazityskland i perioden 1933 – 1945. Navnet har både rødder i det græske sprog, hvor det oversættes til alt brændt og i det hebraiske sprog hvor det oversættes til katastrofen. Ofrene for dette folkemord var ca. 11 millioner mennesker, dobbelt så mange mennesker som hele den danske befolkning! Heraf var 6 millioner jøder. Over halvdelen af Europas jøder blev udryddet, og heraf var ca. 1 million børn. Foruden jøder blev romaer, psykisk og fysisk handicappede, homoseksuelle og politiske modstandere dræbt. Blandt politiske modstandere var en stor gruppe af sovjetiske krigsfanger, ca. 3,5 millioner. I forbindelse med invasionen af Polen i 1939 fandt en systematisk etnisk udrensning kaldet” lebensraum” sted efter ordre fra Hitler, med det formål at fremme en tysk tilflytning. Alle ofrene for holocaust var indbyggere i Adolf Hitlers Nazityskland samt de lande og områder, som regimet havde besat, og for hvem det ikke var muligt at flygte. Chikaneringen og forfølgelsen af jøderne i Tyskland begyndte allerede i 1933 hvor nazistpartiet fik magten i den tyske rigsdag. I 1933 blev vedtaget love som fratog jøder retten til at drive forretning samt at bestride offentlige embeder, ligesom al jødisk litteratur blev forbudt og jødiske bøger blev brændt. I 1935 blev Nürnberg lovene vedtaget for at beskyttet arisk blod og ære, så ægteskab imellem jøder og ikkejøder blev forbudt ligesom jøderne blev frataget deres borgerrettigheder. Hele det tyske statsapparat blev anvendt til at opspore jøderne, og fra 1939 blev der indført love i Polen om at jøder skulle bære en synlig Davidsstjerne. For jøder er Davidsstjernen at sammenligne med det kristne kors’ symbolværdi. Lovene fulgte i Tyskland, Holland, Belgien, Bulgarien, Grækenland og Ungarn. I Danmark blev loven aldrig indført fordi naziregimet mente, at den offentlige modstand var for stor. Fra 1939 blev jøderne tvunget til at bo i ghettoer. Den mest kendte er ghettoen i Warszawa, hvor der boede over 400.000 mennesker i 1941. Det var ikke tilladt at forlade ghettoerne, og de hygiejniske forhold var ringe ligesom der var stor mangel på fødevarer og lægehjælp. De som ikke døde i ghettoerne blev deporteret til koncentrationslejre. Allerede i 1933 påbegyndtes opførelsen af de i alt 23 koncentrationslejrene, også kaldet kz-lejre, hvoraf Auschwitz, Dachau og Sachsenhausen formodentlig er de mest kendte. Lejrene blev først brugt til at torturere politiske modstander af Nazityskland. Senere blev lejrene med Heinrich Himler i spidsen for SS til deciderede udryddelseslejre, hvor man skaffede uønskede personer af vejen. I koncentrationslejrene, også kaldet udryddelseslejre blev fangerne blev udsat for hårdt fysisk arbejde og fik en minimum af føde. Mange døde som følge af dette, men størsteparten af fangerne blev decideret henrettet i gaskamre, der var slet camouflerede som badefaciliteter. I stedet for vand kom der end dødelig gas ud af de såkaldte brusere. Der anvendtes primært kulilte, den dødelige gas som også findes i udstødningsgas, i gaskamrene. I lejren Treblinka fandtes 12 gaskamre, som tilsammen kunne dræbe 10.000 mennesker på en dag! Imod slutningen af Anden Verdenskrig, hvor russerne rykkede frem på østfronten rømmede nazityskerne de koncentrationslejre, som lå længst mod øst og fangerne blev tvunget ud på lange marcher, også kaldet dødsmarcher, hvor mange mistede livet. Foruden drabene i koncentrationlejrene var der også mobile indsatsgrupper som kom hjem til de uønskede personer i det nazityske samfund og foretog nedskydninger. I takt med at den nazityske hær rykkede frem imod øst fulgte disse indsatsgrupper med. De fandt frem til jøder og andre uønskede personer i samfundet med hjælp fra de lokale. Personerne blev kørt til hvor de skulle skydes, og i nogle tilfælde blev de bedt selv om at grave deres grave. De blev skudt enten stående på kanten af massegravene eller liggende med hovedet mod jorden i massegraven. Fordi disse nedskydningen påvirkede medlemmerne i indsatsgrupperne mentalt blev der i 1941 indført gaslastbiler, altså mobile gaskamre. I foråret 1943 havde indsatsgrupperne alene dræbt over 1 million jøder og 10.000 Grundet den danske samarbejdspolitik slap de ca. 8000 danske jøder bedst fra den nazistiske racepolitik. Den danske samarbejdspolitik brød imidlertid sammen i slutningen af august 1943, og natten imellem 1. og 2. oktober indledte besættelsmagten jødeaktionen. Det lykkedes størsteparten af de danske jøder at flygte til Sverige, men omkring 500 blev deporteret til Theresienstadt, hvor 52 døde. De overlevende blev hentet hjem i 1945 af Folke Bernadottes hvide busser. Det er anslået, at mindst 500.000 personer deltog aktivt i drabene på jøder ved såvel gasninger som nedskydninger og medicinske eksperimenter. Tallet er dog langt højere hvis man tæller hjælpere i processen med, såvel frivillige som ufrivillige. Eksempelvis togførerne som har transporteret jøderne til koncentrationslejrene og håndværkerne som har bygget lejrene. Til gruppen af ufrivillige hjælpere hører alle de mennesker, som var bange for at hjælpe jøderne, af frygt for repressalier imod dem selv og deres familier. Jøderne havde brug for at nogen hjalp dem dels med at stå op for deres rettigheder og dels til at flygte samt i form af økonomisk og medicinsk hjælp. En amerikansk TV-serie fra 1978 med navnet Holocaust har uden tvivl hjulpet med at gøre navnet så kendt og udbredt som det er. Serien handlede om en fiktiv jødisk familie, og havde Meryl Streep som stjerne. Serien er naturligvis blevet kritiseret for at gøre Auschwitz til sæbeopera, men serien blev set er virkelig mange vesttyskere, og man mener at den havde en stor pædagogisk effekt med at hjælpe vesttyskerne til at tale om det unævnelige; nemlig jødernes lidelser og nazisternes forbrydelser. Den årlige internationale holocaust mindedag er 27. januar, som er dagen for den sovjetiske hærs befrielse af Auschwitz.