Antisemitisme og historisk revisionisme:

Antisemitisme er modvilje eller had imod jøder, og har eksisteret siden oldtiden. Der er flere eksempler på deciderede massakrer på jøder i Europa, bl.a. i Polen i 1648. I Danmark havde man en jødefejde i hhv. 1819 og 1830. Jøderne er over hele Europa blevet udråbt til syndebukke adskillige gange, hvor der har været økonomiske eller sociale problemer. Blandt beskyldningerne imod jøderne var at de var årsag til sygdomme som pesten og naturkatastrofer ligesom de blev beskyldt for at være magtsyge samt at dræbe kristne børn. Jøderne levede i ghettoer udenfor byerne frem til omkring år 1800. Der var en række erhverv de ikke havde lov til at bestride ligesom de heller ikke havde lov til at eje jord. De måtte dog godt drive handel og låne penge ud. Sidstnævnte måtte de kristne ikke beskæftige sig med, men de var ikke sene til at beskylde jøderne for at være pengegriske og ågerkarle. I oplysningstiden opnåede jøderne bedre rettigheder og fordi de ikke måtte ejer jord boede de primært i byerne og var på forkant med industrialiseringen. Dette gav anledning til en ny bølge af antisemitisme, som yderligere blev bakket op en nye strømninger indenfor racelære. Det blev hævdet at jøder var den ariske race underlegne, og ligeledes blev der stillet spørgsmålstegn ved deres nationale loyalitet over hele Europa. Denne bølge af antisemitisme gav anledning til at 90.000 jødiske flygtninge fra Østeuropa og Rusland til Tyskland. Disse jøder var fattige, de talte et andet sprog og med deres fremmede klædedragter var de lette at få øje på. De oprindelige tyske jøder var velintegrerede i det tyske samfund, og opfattede sig mere som tyske end som jøder, ligesom der var mange blandede ægteskaber. Mange jøder havde prestigefyldte jobs i den finansielle sektor grundet tidligere tiders love, og grundet tidligere tiders forfølgelse fandt man mange jøder klumpet sammen i få kvarterer i byerne. Efter Tysklands nederlag i Første Verdenskrig blev landet pålagt det fulde ansvar for krigen, og skulle betale store summer i erstatning. Landet var tæt på statsbankerot, og som det var sket tidligere når der var brug for en syndebuk blev jøderne endnu en gang udråbt til syndebukke. Jøderne fik skylden for krigen og for nederlaget også kaldet dolkestødslegenden. Ligeledes blev bogen Zions vise protokoller”, der angiveligt skulle være skrevet af et jødisk ældsteråd med planer om at opnå verdensherredømme afsløret. Det har senere vist sig, at bogen er skrevet af Ruslands hemmelige politi. Da Hitler blev reichskansler i 1933 tog antisemitismen fart, jøder blev chikaneret, fik ødelagt deres butikker, nogle blev tævet, og andre ligefrem dræbt. I 1933 kom boykotten af jødiske butikker. I 1935 blev Nürnberg lovene, som fratog jøderene deres borgerrettigheder vedtaget. I perioden 1933 – 1945 blev over 2000 love, som støt forringede jødernes forhold vedtaget. I 1938 fandt et sand voldsorgie sted, synagoger og butikker blev smadrede, deraf navnet. Titusindvis af jøder kom i koncentrationslejre, og oven i det hele fik det jødiske samfund en bøde på 1 million mark grundet deres fjendtlige holdning overfor det tyske folk. I de nazityske skoler blev der sat massivt ind med antisemitisk undervisning. Eleverne lærte, at jøderne stræbte efter verdensherredømmet, at de var en laverestående og forbryderisk race, som var en byld på samfundet. I en vejledning fra 1937 fremgår det, at målet med undervisningen var, at eleverne skulle blive jødefjendske resten af livet samt opfostre sine egne børn med denne fjendskab. Endvidere anvendtes også stærke tegninger i den nazistisk antisemitiske propagandamaskine, et eksempel er et billede af en rabbiner, som suger blod af dyr, og mange steder blev jøderne fremstillet som dyr. Myten om at jøderne ønsker at overtage verdensherredømmet lever den dag i dag. Andre holocaust-benægtere mener, at holocaust er en historie opfundet for at afpresse Tyskland for penge samt for at retfærdiggøre staten Israel og jødernes tilstedeværelse i mellemøsten. I 2009 udtalte den iranske præsident Mahoud Ahmadinejad at holocaust er påskuddet for skabelsen af den zionistiske stat, og at dette er falsk. Det er baseret på en mytisk påstand der ikke er bevist, fortsætter han. Det er en national og religiøs pligt at konfrontere det zionistiske regime, konkluderer han. Der argumenteres for at israelerne gør det samme imod palæstinenserne, som de selv blev udsat for. Uden på nogen måde at forsvare disse handlinger skal der dog gøres opmærksom på, at her er tale om negatisionisme idet tallene på ingen måde er sammenlignelige. Antisemitisme er tæt knyttet til fascisme og nynazisme, og for at skaffe politiske tilhængere er nazistpartiet nød til at skaffe et alvorligt imageproblem af vejen, nemlig drabet på 6 millioner jøder. Ifølge en undersøgelse foretaget af Gallup i 1998 var 97 % af de 30-50 årige overbeviste om at holocaust har fundet sted. For de unge på mellem 15 og 18 års vedkommende var 95 % overbeviste om at nazitysklands folkedrab har fundet sted. For de unges vedkommende tydede de manglende 5 % mere på uvidenhed end ideologi. Dette understreger at der hele tiden er et behov for at oplyse de kommende generationer. I 1999 blev Dansk Center for Holocaust- og Folkemordsstudier, (DCHF) oprettet. Centeret har til formål at oplyse befolkningen om såvel holocaust som andre folkemord, hvilket foregår ved hjælp af bøger, brochurer og symposier. Endvidere skal centeret bidrage til udviklingen af nye og bedre instrumenter til forebyggende indsatser i forhold til folkemord. Herunder at opprioritere indsatsen til forebyggelse og bilæggelse af konflikter. Formålet med oprettelsen af centeret var også at samle landets forskere på området for at opnå en synergi i deres arbejde samt at gøre deres samarbejde med andre forskere på internationalt plan lettere.